Asger's blog

Asger's blog

Denne blog

Gennem de sidste mange år har jeg fuldt politik og som både tekniker og iværksætter har jeg fuldt hvordan den offentlige debat har bevæget sig længere og længere væk fra den verden jeg ser og oplever. I denne blog vil jeg prøve at redegøre for en alternativ måde at se verden på som ikke dækkes af den offentlige debat.

Wikileaks: Hvad betyder det for din virksomhed?

IværksætteriPosted by Asger Jon Frounberg 2011-01-30 00:24:28
Sagen om Wikileaks har mange nok fulgt. Det er med stor bekymring at jeg har fulgt hvordan store virksomheder som Visa, Amazone og Paypal har lukket ned for Wikileaks. Jeg tror der er mange der ikke kan lade være med at have en lille klump i maven når de ser det drama der udspillede sig. Det store spørgsmål er nu hvilken betydningen har det for dig og din virksomhed. Her må det jo ses i det perspektiv at dette er et resultat af en langsom glidebane hen mod et mere og mere lukket samfund. For mig viser dette eksempel på at vi må begynde at indregne den politiske faktor som en langt større risiko end hidtil antaget. Når vi ser stater store USA pludselig gå så målrettet efter en privat organisation som USA har gjort stiller det spørgsmålet om europæiske virksomheder kan blive ved med at bruge amerikanske firmaer til vigtigt infrastruktur? Kan en virksomhed som politikken f.eks. bruge en amerikansk hosting-firma eller kan den i fremtiden risikere at få sin internet side lukket såfremt den skriver om forhold på en kritisk måde over for USA.

Når vi kigger på de 2 toprunners til at blive kåret som "Man of the year" hos Times nemlig Mike Zuckerberg og Julian Assange er det paradoksalt og at bemærke at det begge er folk der taler om større åbenhed og gennemsigtighed. Der er dog en stor forskel på hvilken åbenhed der tales om i denne sammenhæng. Assange bruger åbenhed som i din ret til at se hvad staten foretager sig hvorimod Zuckerberg taler om omverdenens krav på at se hvad du foretager dig. Her er det vigtigt at bemærke at denne version er et uindskrænket krav kun begrænset af teknologien. Dette er som sådan en del af den bevægelse der startede for alvor 11/9 2001 hvor den nye trussel fra terrorister pludselig gjorde det legitimt at overvåge alle i langt højere grad end det før var tilfældet.

Problemet er nu hvor vi pludselig overvåger alt så har vi ingen ide hvor forretningshemmeligheder ender hende. Når vi samtidig skaber et klima hvor staten for lov til at pålægge virksomheder helt urimelige krav om overvågning af kunder som det blandt andet er sket i flere terrorpakker og som vi ser klare tendenser på bliver mere og mere udbredt i USA så nedbryder vi også den tillid der har været mellem kunder og leverandøre traditionelt. Jeg vil mene at hvis vi mister det så påvirker det os alle og så mister vi noget meget værdifuldt.

//asger

Fremtidens brancer III: Sort biologi

IværksætteriPosted by Asger Jon Frounberg 2011-01-19 22:57:45
Siden generene blev opdaget er der sket meget inden for det biologiske område. Hvad vi ikke opdager til dagligt er at firmaer og stater i øjeblikket konkurrer om at opdage og beskrive stadigt flere gener. Dette sker ikke udelukkende af videnskablig interesse men i lige så høj grad fordi der er penge på spil mange penge. Hvor gener lover at medicin kan tilpasses den enkelte og at sygdomme kan forebygges langt mere effektivt så giver det også nye mugligheder for at kemikalier kan produceres mere effektivt og uden at skulle opføre kæmpe fabrikker. Teknologien lover kort sagt at en fabrik kan erstattes med bakterier der producere kemikalier. Helt konkret bliver gærceller omkodet således at de i stedet for at producere f.eks. alkohol kan producere eks. brint eller andre kemikalier vi skal bruge i vores produktion.

Dette betyder at duftstoffer, farvestoffer mm. kan produceres billigere, sikrer og med en langt højere fleksibilitet. Der er ingen tvivl om at sort biotek kan blive en stor forretning når før dyre kemikalier pludselig kan produceres effektivt lokalt i stedet for at blive udvundet i fjerne egne af verden til ekstremt høje priser.

De økonomiske konsekvenser vil være enorme. Firmaer der producere kemikalier omsætter for milliarder og det vil have store konsekvenser for dem. Som det næsten altid er med nye brancher så er der forbrugerne og dem der er på forkant med udviklingen der vinder og dem der ikke ser det komme der taber. Den sidste gruppe skal nok findes blandt kemivirksomhederne.

//asger

Erhverstøtte 2.0

IværksætteriPosted by Asger Jon Frounberg 2011-01-13 20:13:33
Den danske stat bruger mange milliarder hvert år på erhvervsstøtte. Denne gives som oftest til industrier der ikke i er fremtiden. Landbruget og taxaselskaber nyder godt af ting som momsfritagelse og skatterabatter koster hvert år milliarder for statskassen og ingen ved om det rent faktisk hjælper med at skabe vækst. Der er brug for en ny form for støtte der ikke belønner de svage brancher men hjælper vinderne med at komme ud over landets grænser og eksportere deres produkter, viden og services ud over landets grænser.

En nu måde at sikre innovation er fundet i andre lande. I USA leder the Xprice Foundation an med en ny og spændende måde at hjælpe de nye virksomheder med at komme over rampen. Med store pengepræmier laver de konktrancer hvor dygtige virksomheder kan vinde et lille boost til egenkapitalen samt massere af hæder og ære hvis de kan lever konkrete resultater i udvikling af ny viden og cutting edge teknologi. Her handler det ikke om lobbyister men om at kunne levere fremtidens løsninger og kan man det så får man støtte. Hvis man ikke kan så får man ikke en krone.

Ville det ikke være en ide at kigge over atlanten og flytte nogen af alle de mange penge vi giver i erhvervsstøtte fra at prøve at rede brancher der ikke kan producere den værdig vi skal leve af til at skabe stærke virksomheder der har viljen og evnen til at skabe den teknologi vi skal bruge i fremtiden. Lad os give 25 mio kr til den første virksomhed der kan lave et testanlæg i Danmark producere CO2 neutral strøm billigere end kul. Lad os udlove 25 mio kr til den første virksomhed der kan lagre CO2 i over 1000 år til under 100 kr pr ton. Lad os følge de virksomheder for hvem det lykkedes og lad os fejre dem som fremtidens erhvervsfolk og iværksættere.

//asger

10 ting du kan gøre for at folk gerne vil arbejde sammen med dig som iværksætter

IværksætteriPosted by Asger Jon Frounberg 2011-01-02 14:03:52
Jeg faldt i dag over en debat omkring programøre der bliver tilbudt medejerskab frem for penge for deres arbejde og tænkte at jeg ville skrive en lille guide til hvordan du laver et projekt hvor en programmør syndes det kunne være interessant at være med. Det gælder nok også hvis der er andre du gerne vil have med.

1) Aktiv investor
Husk: Hvis du ikke betaler folk er de ikke ansatte. Ansatte kan du diktere hvad de skal lave det kan du ikke hvis ikke du betaler. Betragt dine partnere som investoren. Der findes faktisk et et begreb som hedder en aktiv investor. Giv dem den titel og giv dem de rettigheder der følger med til at være investor. Hvis han vil se dit CV så lad ham det. Lad være med at skjule ting. 100 timer for en programmør svare til at han investere min 50.000 kr i din virksomhed. Hvis du havde lagt eks. 50.000 kr i en virksomhed ville du så ikke også ønske at vide hvem der står bag det du investere i?

2) Vær flittig
Gør dit hjemmearbejde ordenligt. Du skal hele tiden stille dig selv spørgsmålet er der noget jeg kan gøre. Har du lavet budgetter, prospekter, brugerundersøgelser osv. Kan du lære mere om det marked du skal ud og arbejde med. Har du prøvet at snakke med en evt. kunde eller investor. Spørg hele tiden hvad kan jeg gøre for at øge værdigen af mit projekt? Kort sagt. Alt hvad du selv kan lave skal du gøre selv så vidt mugligt.

3) Andele og tid
Hold styr på din og andres tid og regn på om det kan betale sig. Husk at når folk investere er det ikke en succes hvis folk bare får de penge tilbage de har investeret. Du skal sikre et godt afkast på folks tid og penge. Folk skal gerne tjene til dagen og vejen og hvis du kun kan få et job som opvasker til 100 kr/t så er det din timeløn og det din tid er værd. Som tommelfingerregel skal du sikre at folk hvis projektet lykkedes får mellem 10 og 100 gange deres normale timeløn. Jeg plejer og dele værksætteriget op i 3 faser. I idéfasen skal du sikre at folk der er med får 100 gange deres normale løn (lidt mindre i slutningen). Når du har samlet resurserne omkring projektet kommer der en fase hvor det hårde arbejde skal laves. Her skal du sikre at folk kan får 10 gange deres timeløn. Når projektet er lanceret og der er kunder i butikken og du kan betale folk en normal løn så er det selvfølgelig bare have det og det er jo deres løn og dette er den sidste fase. Dvs. hvis du skal bruge 200 timer idéudvikling og dette svare til 50.000 kr og dernæst 1000 timer som sættes til 300.000 kr så skal folk ud over den deres løn have ejerandele i et firma som 3 til 5 år efter start har en værdig af min 8 mio kr. (50k*100+300k*10 ) Hvis der er andre penge inden i billedet skal det selvfølgelig også forrentes ud over det.

4) Vær ærlig, sympatisk, åben og hjælpsom
Når man handler med hinanden stiller det store krav til tillid. Du må ikke give nogen mennesker grund til at betvivle din ærlighed. Lyv aldrig og hjælp de partnere også hvis ikke det lige har med virksomheden at gøre. Vær åben og ærlig folk hader når man skjuler ting og giver folk den følelse at du ikke har rent mel i posen. De skal vide at du ønsker det bedste for dem. Folk vil som oftest gerne lige lægge det ekstra hvis de tror på du ikke bad dem om det hvis ikke det var nødvendigt og i deres interesse.

5) Fokuser på projekter der tjener mange penge
Lad nu vær med at starte projekter man kan tjene 1 mio eller 2. Som du hurtigt kan regne ud fra 3 skal du have en pæn virksomhed. Du skal over 10 til 100 mio før det begynder at kunne betale sig.

6) Vær risikobevist
Prøv at find ud af hvad der kan få dit projekt til at falde. Kan du prøve at fremskynde nogen af disse ting. Hvis du finder ud af et projekt ikke kan lade sig gøre 300 timer før du ellers ville så har du sparet 300 timer. De kunne jo bruges til et andet projekt der måske det kan lykkedes. Dette gælder også hvis det andres tid. Folk kan godt lide at spare tid og hvis folk kan se at du er beviste om deres tid så vil de måske være med en anden gang.

7) Netværk
Tal med andre iværksættere del ud af dine erfaringer. Hvad gik galt/godt for dig? På den måde kan du jo måske finde en risiko du ikke havde tænkt over. Her kan div. investorer også bruges. De er ofte smarte og kender gamet.

8) Start low key
Der er ingen grund til at starte med at finde logo'er og indrette dyre kontorer. I skal nok finde et navn det er væsentlig svære og få et godt produkt.

9) Fokuser på kunden
Der er en person der er vigtigere end alle andre inklusiv jer selv og det er kunden. Alt hvad i gør skal være for at tilfredsstille jeres kunder. Når man har kunder er det meget lettere og få penge.

10) Kill your darlings
Over halvdelen af alle projekter går ikke godt. Når i finder ud af det ikke virker så prøv og fikse det. Hvis i ikke kan det så slå for guds skyld projektet ihjel.

Hvis du følger disse råd så er der en god chance for at folk vil arbejde sammen med dig!

//asger

ps. Husk at have det sjovt!

Året der gik 2010 III

IværksætteriPosted by Asger Jon Frounberg 2010-12-29 10:49:23
Fordi jeg har været væk et par dage fra bloggen vil jeg følge op med endnu en lille betragtning om året der gik.

2010 var et endnu et år i finanskrisen tegn selvom selve krisen er ved at være overstået. Krisen er dog flyttet fra at gå ud over banker og boligejere til at gå ud over de stater der har redet bl.a bankerene. 2010 viser nok hvor farligt det kan være at rede spekulanter af alle slags fra den risiko de tager. Spørgsmålet er om det er sidste gang det sker at staten ser sig nødsaget til at rede samfundsøkonomien. Jeg er ret sikker på vi ikke har set det for sidste gang men spørgsmålet er om vi har lært af det. Enlig tror jeg vi har spildt en god krise de sidste år og det gælder nok ikke kun i Danmark. Banker er blevet redet og ja det gjorde flekslånerne også. Da det for første gang så ud til at renten på et flekslån steg så meget at det kunne være et problem gik staten ud og købte realkreditobligationer med statsantastes pensionsmidler. Det er jo ikke svært at forestille sig at folk gerne vil have flekslån når staten vil rede dem hvis risikoen viser sig at blive en realitet.

For mig at se er det meget bekymrende at man på den måde belønner at folk der gambler med ens økonomi. Det svare vel til at tilbyde folk at gå på casino og så tilbyde at staten dækker et evt. tab. I stedet for at fokusere på at blive bedre til at skabe værdig for os selv og andre og prøve at sikre øget velstand gennem øget produktion af værdiger har vi valgt at prøve at bille os selv ind at vi lever i en risiko fri verden. Hvis folk falder ud over kanten på metrotrappen så må vi da bygge et højere gelænder og hvis folk tager et flekslån og renten stiger må staten sikre at renten stadig er lav. Vi lever ikke i en risikofri verden. Vi lever i en verden fyldt med risiko og det handler om at sikre at man ikke står til at tabe mere end man kan tåle.

Det store spørgsmål er hvad vil denne tendens betyde. Personligt tror jeg at det opfordre fok til at tage endnu større risiko. Hvis vi prøver at skabe et samfund hvor jeg score gevinsten hvis det går godt og fællesskabet tager regningen hvis det går galt så opfordre man folk til at tage endnu større risici. Spørgsmålet er så hvornår bliver de så så store at fællesskabet ikke længere kan samle regningen op.

//asger

Next »