Asger's blog

Asger's blog

Denne blog

Gennem de sidste mange år har jeg fuldt politik og som både tekniker og iværksætter har jeg fuldt hvordan den offentlige debat har bevæget sig længere og længere væk fra den verden jeg ser og oplever. I denne blog vil jeg prøve at redegøre for en alternativ måde at se verden på som ikke dækkes af den offentlige debat.

Wikileaks: Hvad betyder det for din virksomhed?

IværksætteriPosted by Asger Jon Frounberg 2011-01-30 00:24:28
Sagen om Wikileaks har mange nok fulgt. Det er med stor bekymring at jeg har fulgt hvordan store virksomheder som Visa, Amazone og Paypal har lukket ned for Wikileaks. Jeg tror der er mange der ikke kan lade være med at have en lille klump i maven når de ser det drama der udspillede sig. Det store spørgsmål er nu hvilken betydningen har det for dig og din virksomhed. Her må det jo ses i det perspektiv at dette er et resultat af en langsom glidebane hen mod et mere og mere lukket samfund. For mig viser dette eksempel på at vi må begynde at indregne den politiske faktor som en langt større risiko end hidtil antaget. Når vi ser stater store USA pludselig gå så målrettet efter en privat organisation som USA har gjort stiller det spørgsmålet om europæiske virksomheder kan blive ved med at bruge amerikanske firmaer til vigtigt infrastruktur? Kan en virksomhed som politikken f.eks. bruge en amerikansk hosting-firma eller kan den i fremtiden risikere at få sin internet side lukket såfremt den skriver om forhold på en kritisk måde over for USA.

Når vi kigger på de 2 toprunners til at blive kåret som "Man of the year" hos Times nemlig Mike Zuckerberg og Julian Assange er det paradoksalt og at bemærke at det begge er folk der taler om større åbenhed og gennemsigtighed. Der er dog en stor forskel på hvilken åbenhed der tales om i denne sammenhæng. Assange bruger åbenhed som i din ret til at se hvad staten foretager sig hvorimod Zuckerberg taler om omverdenens krav på at se hvad du foretager dig. Her er det vigtigt at bemærke at denne version er et uindskrænket krav kun begrænset af teknologien. Dette er som sådan en del af den bevægelse der startede for alvor 11/9 2001 hvor den nye trussel fra terrorister pludselig gjorde det legitimt at overvåge alle i langt højere grad end det før var tilfældet.

Problemet er nu hvor vi pludselig overvåger alt så har vi ingen ide hvor forretningshemmeligheder ender hende. Når vi samtidig skaber et klima hvor staten for lov til at pålægge virksomheder helt urimelige krav om overvågning af kunder som det blandt andet er sket i flere terrorpakker og som vi ser klare tendenser på bliver mere og mere udbredt i USA så nedbryder vi også den tillid der har været mellem kunder og leverandøre traditionelt. Jeg vil mene at hvis vi mister det så påvirker det os alle og så mister vi noget meget værdifuldt.

//asger